SCRM har tilbudt assistance til Team Rynkeby Vestsjælland i forbindelse med holdets start på turen til Paris fredag den 12. juli, hvor starten sker fra Schweizerpladsen i Slagelse.

SCRM skal stille 6 personer som hjælpere til at lede rytterne gennem FODSPORET og i den forbindelse åbne leddene fra Slagelse til Herlufsholm når rytterne passerer, og lukke igen når de har passeret.

De frivillige fra SCRM deltager i nedennævnte program, som er arrangeret af Team Rynkeby Vestsjælland.

Fra kl. 09.00 til 10.00 er der morgenmad på Schweizerpladsen for de første 500 personer,
09.30 underholdning fra den scene Showtech opstiller.
10.00 rytterne ankommer samlet til Schweizerpladsen og stiller cyklerne i medbragte cykelstativer,
10.00 gardehusarer blæser en fanfare,
10.15 velkomsttale,
10.20 alle ryttere kommer op på scenen og bliver præsenteret og indskriver i logbog,
10.35 Gardehusarer blæser en fanfare medens rytterne forlader scenen,
10.40 serviceholdet præsenteres på scenen og ligeledes præsentation af 6 ryttere fra Slagelse Cykel Ring Motion,
10.50 Rytterne gør klar til at køre en runde: Schweizerpladsen, Østerbro, Torvegade, Rådhuspladsen, Nytorv, Schweizerpladsen,
11.10 Er alle tilbage på Schweizerpladsen og løbet skydes i gang med startpistol,
11.10 Gardehusarer blæser en fanfare.

Team Rynkeby kører ad Løvegade, Vestre Ringgade og Strandvejen til Fodsporet.

Medlemmer af SCRM, som ønsker at deltage som frivillige hjælpere i forbindelse med arrangementet, skal rette henvendelse til formanden på telefon 6024 9496.

 Venlig hilsen

Ib P. Jensen

Tilbage